Paradise Island

Når man som guide kun har 1½ fridag i løbet af en uge, så skal man bruge de dage med omhu. I starten var jeg godt smadret pga. oplæringsprocessen, så der blev fridagene brugt på at sove ud og slappe af med en film eller lignende. 

Nu hvor jeg er kommet bedre ind i jobbet, kan jeg bruge mine fridage på ting, som kan få mig lidt væk fra rejsebranchen for en lille stund, hvilket helt sikkert er sundt. Derfor besluttede jeg forleden, at jeg ville på en af vores egne udflugter. Både så jeg kunne se hvad det var vores gæster oplevede, men også for at have en dag med fred og ro, uden gæster osv.

Dagen startede kl.8.30 da vækkeuret ringede.  Efter et hurtigt bad fik jeg pakket tasken og tog en taxa ned til havnen, hvor jeg gik ombord på båden kl.9.00. På programmet var der både snorkling og strandtur, men fordi det blæste forholdsvis meget, så lystede jeg ikke at hoppe i bølgen blå for at fryse når jeg kom op igen. Så jeg blev på båden, nød udsigten og prøvede at abstrahere fra larmen fra de mange russiske gæster. 

Når man sidder der, på en båd midt ude i det røde hav med lidt musik i ørene, går der mange tanker igennem hovedet. 

Én af de bedste var helt sikkert tanken om, at jeg for et halvt år siden ca. sad med søde tanker om netop dette, mens jeg havde travlt med at læse op til de sidste eksaminer. Derfor sad jeg for mig selv på båden og smilte lidt, og kunne næsten ikke tro at det hele var gået i opfyldelse.

Efter noget tid med snorkling tog vi videre over til Giftun øerne, hvor en del af den ene ø er delt op i to privatiserede strande, henholdsvis Paradise Island og Mahmya. 

Vi ankom til Paradise Island omkring kl.12 og blev hurtigt vist op til restauranten, hvor buffeten var klar. Efter en let omgang frokost havde jeg nu 3 timer til at nyde Egyptens varme uden nogen form for forpligtelser. Jeg benyttede derfor tiden til at få lidt sol på den spinkle drengekrop (TILTRÆNGT!)

Efter 3 timer vendte vi snuden hjemad, og jeg var hjemme i lejligheden igen omkring kl.16.

På min næste fridag tror jeg der står SPA på programmet! - Det er herligt at være guide :)

Kollegaer = familie

Når man er "udstationeret" som guide i et fremmet land, så er den eneste familie oftest kollegaerne. Her i Hurghada havde jeg fra starten 2 gode kollegaer, som allerede i lufthavnen tog imod mig, som var jeg en alm. gæst, dog med fordele! Jeg blev behandlet rigtig fint og var med Nicole rundt på diverse hoteller og fulgte med i hvordan en almindelig check-in forløb. Udover Nicole, så var Rasmus/Thomas også med i lufthavnen, og ham mødte jeg senere i lejligheden. Mens Nicole tog sig af mig den første dag da jeg ankom, så var det Thomas' ansvar at vise mig, hvordan en normal dag med hoteltræf forløb. Efter denne dag(lørdag), stod der Cairo på programmet. Også denne tur var med Thomas. Det samme var turen til Luxor nogle dage senere. Her må jeg ærlig indrømme, at jeg har mødt en fyr der virkelig kan formå at gøre sådanne ture exceptionelle! Manden er super dygtig hvad angår de historiske fortællinger. På det område må jeg sige, at Scanway har gjort et kup.

Senere er jeg blevet introduceret i alt det tekniske bag guidejobbet, alt hvad der handler om aftaler med udflugtsafdelingen, hotelflytninger, lufthavnsmanager, lokalguider osv. Her har Nicole især vist vejen med hendes eminente overblik. Hvis den pige ikke får en lederstilling i erhvervslivet, så ved jeg ikk! I samarbejde har de to dejlige mennesker virkelig gjort et godt stykke arbejde for at få mig godt i gang som guide for Scanway. Derfor er det også med vemod, at jeg lige om snart skal tage afsked med Nicole, der grundet hendes dygtige lederegenskaber, er blevet udvalgt som ny guideskoleinstruktør! I og med hun "forlader" Thomas og jeg, så har vi fået en ny guide herned. Line, fra min egen guideskole, er min nye kollega. Det er fedt og sjovt at tænke på, at for 2 måneder siden sad vi sammen på skolebænken, og nu kan vi igen følges ad. Denne gang med en drøm der er gået i opfyldelse!

Thomas, Nicole og jeg

Alt i alt kan jeg konstatere følgende: Dine kollegaer er rigtig vigtige for dig, når du er langt hjemmefra mor og far, så sæt pris på dem! Brug dem som støtte, de har med stor garanti haft samme tanker som dig selv, da de i sin tid startede deres "guide-karriere". 

Nu er jeg guide! (mere eller mindre)

Jeg har nu været i Hurghada, Egypten i en måned! Nu er det tid til at gøre op, hvad man kan nå på 30 dage i Egypten, når man er ansat som rejseleder for Scanway/Tyrkiet Eksperten.

Jeg har oplevet sure gæster, glade gæster, berusede gæster, trætte gæster, friske gæster, yderst venlige gæster, skøre taxa chauffører, russerfikserede privatchauffører, kontorfolk der udsætter ALT til i morgen - set beduiner, beduinlandsby, kameler, æsler, parfumerier, papyrusværksted, salabasterværksted, ørken, det røde hav, koralrev, fisk i alle regnbuens farver, fattigdom, storslåede hoteller, små faldefærdige og usle hoteller, kaotisk trafik, historiske monumenter, burka-klædte kvinder, stive russere, Sfinxen og nårh ja... Pyramiderne!

Starten var meget hård og anstrengende, da man hele tiden skulle være opmærksom og fokuseret. Hele tiden var man under oplæring, for næste gang var det dig selv der stod der! Så de første 10-12 dage var jeg konstant udmattet, og når de to andre fortalte, "at det her er ingenting i forhold til sommeren i Tyrkiet" hvad angår arbejdsbyrde, tænkte jeg "ÅH NEJ!" Men i takt med at jeg er kommet bedre ind i jobbet og de forskellige funktioner, har jeg haft mere overskud til at fokusere på gæsterne, som det jo i bund og grund handler om!

Men jeg må være ærlig og indrømme, at denne oplevelse og den første måned virkelig har været en øjenåbner for mig på mange måder, men mest af alt i forhold til min familie. Når man er vant til at have dem i nærheden, tænker man sjældent over, hvor meget de betyder for en. Men i når man pludselig sidder 3200km væk fra mor og far, og man har en smule modgang, er presset psykisk og fysisk og er usikker på forskellige ting, så går det op for en hvor meget ens familie betyder! Jeg både elsker og savner dem, men som sagt, så er det hele blevet meget bedre i takt med at jeg er kommet mere i jobbet, og nu ikke længere går med usikkerhed og konstant 

udmattelse.

En normal uge(med start torsdag) kunne forløbe cirka sådan her: 

Torsdag: Departure og arrival med Købehavn-flyet, efterfølgende velkomstmøder

Fredag: Departure og arrival med Billund-flyet, efterfølgende velkomstmøder

Lørdag: Hoteltræf

Søndag: Hoteltræf, og måske Cairo-udflugt

Mandag: Hoteltræf, måske anden udflugt

Tirsdag: Sandsynligvis fridag eller Luxor-udflugt

Scanway guideteam Hurghada'10/11

Onsdag: Ud med hjemrejsetider og nye hoteltræftider for næste uge eller guide på paradise-udflugt

Jo længere jeg har været, jo flere bekendtskaber dannes der også. Specielt vores ene lokalguide, Hussein, har været et super bekendtskab. En rigtig fin fyr, der hjælper os på vores transfers, men også er god til at ta hånd om en ny og lidt usikker guide. Som eksempel tog han med mig til velkomstmøde i fredags, da jeg skulle holde velkomstmøde for 25 gæster, der var ret så sure og trætte, især fordi de først fik deres værelser 3 timer efter deres ankomst til hotellet, hvilket selvfølgelig ikke er i orden.. Dog er det ikke os guider, der var skyld i dette, hvilket de dog havde lidt svært ved at forstå. Men ja, Hussein var rigtig god, så han hjalp mig lidt, da der skulle snakkes med receptionen. Efter velkomstmødet, som i øvrigt muligvis er det bedste vm jeg har holdt, spurgte Hussein, om jeg ville med ned til hans fætter på en lokal bar og se fodbold. Ellers er han også garant for en sjov bytur og en rigtig god kontaktskaber mht. damerne, deraf hans tilnavn: "Mr. Bombastic" - dog er vi blevet bekymrede om vi måske vil begynde at få klager fra de andre rejseselskaber omkring sexchikane, da han nogle gange har svært ved at holde igen ved arrival-hallen :D

Mr.Bombastic, min kollega Rasmus og mig selv

Alt i alt er jeg nu - efter 30 dage - blevet langt mere sikker og glad for mit job i det egyptiske! Og tænk engang, hvor mange kan sige, at deres arbejdsplads til tider er pyramiderne!?