Jeg er stadig i live!

At starte en ny destination op er ikke en dans på roser. Der er rigtig mange ting, der skal ordnes, forbedredes, tjekkes op på, gøres klar til osv.

I løbet af de første to uger med fik vi i snit 130 gæster, hvilket var en stor opgave for 2 guider, der ikke vidste meget mere om destinationen end gæsterne gjorde. Derfor har den første måned været ret ressourcekrævende og derfor er denne blog blevet forsømt en del. Men I skal ikke være i tvivl, jeg er stadig i live, passer mit job som rejseleder, nyder varmen, den skønne by og hygger mig med gæster og lokale :)

Den sidste måned har som sagt været hård, hvilket det altid vil være at starte en ny destination op, især når man kun har været guide i 2-3 måneder. Dog kommer erfaringen ekstrem hurtigt og jeg føler mig allerede garvet i branchen. Oveni de normale startvanskeligheder, som der altid vil være, så var vi så "heldige" at få fornøjelsen af en 12 timers flyforsinkelse hvilket medførte alt lige fra vrede gæster og omtale i ekstra bladet til mails med ros fra gæster. Nu er vi forhåbentlig ovre forsinkelserne, det sidste fly vi fik, var i hvert fald til tiden!

Men ikke nok med at man skal starte en ny destination op og derudover kæmpe med lange flyforsinkelser, så skal man også vænne sig til en lidt anden arbejdskultur. Det har indtil videre været én lang kamp med vores agentur i forsøget på at få tingene til at fungere. En lille ting som en printer har taget en måned at få fat i! Det kan godt være, vi har været godt behandlet i Egypten af Travel Ways, men alligevel er det en smule for dårligt, og derfor er jeg rigtig taknemmelig over vores operation manager, Mehmet, som er vores faste støtte og hjælp hernede. En ekstrem dygtig medarbejder, der udover at være dygtig til hans job og har stor viden om rejsebranchen, er en super fin fyr, som  jeg efterhånden har knyttet et godt bånd til. Vi har mange af de samme interesser; sport, piger, natklubber, hygge og god mad! :D
Jeg tror engang imellem Line bliver en smule træt af vores lange samtaler om en eller anden tyrkisk fodboldspiller der engang for 4 år siden scorede en lækkert mål :D

Udover Mehmet, har Line og jeg fundet nogle gode fyre i en lokal guide ved navn Redouane eller RED1  (det lidt nemmere at huske) og en bartender, Hassan1. Det er altid rart at finde nogle lokale man enten kan gå i byen med eller se bold sammen med.

Alt i alt er Marokko en stor positiv overraskelse for mig, og jeg kan stærkt anbefale feriebyen Agadir til folk der vil ned til syden og slappe af og lade op i en uge.

Jeg har nu været i Agadir i ca. 1 måned, og jeg fortryder ikke, at jeg tog imod udfordringen, da den på mange måder gør mig stærkere!

Sæsonen slutter d.9. april, hvor jeg hopper på flyveren hjem til Danmark igen for en kort stund. Sidst i samme måned begynder jeg nemlig en 3 måneders periode som guide i Alanya, Tyrkiet, hvorefter jeg rejser hjem til Danmark for at flytte til Aalborg og begynde på Aalborg Universitet.

- Sådan er planerne i hvert fald nu, men man ved aldrig ved morgendagen bringer!

Dag nr.2 i Agadir - "wow for et marked"!

Hvornår pokker ringer Mehmet?! Sådan sagde Line og jeg til hinanden i går aftes, da vi gik og ventede på et opkald fra vores operation manager, som rejste fra Tyrkiet og skulle lande kl.21.15 i Agadir sammen dag som os. Men han ringede ikke! I morges tog jeg så kontakt til Deniz i Danmark, og han var uden viden omkring dette i første omgang, men kom tilbage med det svar, at Mehmet var blevet forsinket og først ville ankomme i dag, søndag. Men mens vi skrev lidt med Deniz via sms, tikkede der en anden besked ind på telefonen. Det var fra Mehmet, der ville høre hvordan alt gik og spurgte om hvornår ville skulle mødes. Han var altså kommet aftenen før, men ville ikke forstyrre os, da han først var kommet til hans hotel kl.22.30. En eller anden form for kommunikationsfejl var altså opstået mellem det danske og det tyrkiske kontor. Men hva' pokker, det vigtigste var da, at Mehmet var ankommet :)

Line og jeg var allerede gået ud i byen for at gå lidt på opdagelse fra morgenen af, så da Mehmet kontaktede os, var vi på vej ned til strandpromenaden. Sikke et sted! Den bredeste strand man kan tænke sig, ren sand og lækre bølger! En strandpromenade med restauranter og caféer så langt øjet rækker.

 Vi aftalte derfor at mødes på en restaurant til en lidt frokost og et lille møde. Efter lidt mad, en kop kaffe og noget marokkansk te tog vi videre ud til en kæmpe marked der ligger 10min kørsel fra stranden.

Det er nok det største marked jeg nogensinde har set! Wow! Da vi ankom til markedet, der i øvrigt er omkredset af en kæmpe mur med adskillige indgange, stod der en "guide" klar til at vise os rundt. Så der fik vi altså en rigtig god, men også rigtig lang rundvisning. Det marked har simpelthen alt! Først gennem et hav af boder med kopivarer som f.eks mærkevare t-shirts, fodboldtrøjer, tasker, sko osv. Videre igennem en del med smykkebutikker, sølv og guld i alle afstamninger og former. Videre til elektronikafdelingen med mobiltelefoner, fladskærms tv, computere osv. Mon alt dette var ægte mærkevarer? Nå, pyt, videre til stof afdelingen med ægte silke, som virkelig var af både lækker og flot kvalitet. Der var meter priser på op til 2000 dirham (dividér 1,5 = DKK pris). Der var tørklæder, kjoler osv. i alle mulige farver, kvaliteter og priser. Videre til endnu en lille afdeling med genbrugstøj, gamle smykker osv. Igennem en del med butikker der solgte møbler, en del med butikker der lavede smykkeskrin osv. i træ fyldt med hemmelige rum og forskellige måder at åbne dem på. Det var nærmest som at komme gennem en labyrint bare at få åbnet for nogle af disse skrin! Nå, men vi skulle videre og kom lidt ud under åben himmel, for at komme til deres kødmarked. Her var der høns i burer, og kød i lange baner. Kylling, okse og lammekød og fisk var der meget af, men ærlig talt så var det ikke særlig appetitvækkende, da det virkelig stank! Godt vi skulle videre! Videre til frugt og grønt. En dejlig frisk afdeling med friske appelsiner, kartofler og salater. Igennem denne afdeling og videre ind i gennem krydderier som karry, kanel og safran! Men sammen med både frugt, grønt og krydderier var der små kasser med skilpadder og kamæleoner, hvem man fik lov til at holde - det var dog ikke noget for hverken Mehmet eller Line, men jeg fik da lov til at stå med en lille kamæleon i hånden :) Efter det kom vi igen igennem en souvenir-afdeling med t-shirts, sko, fodboldtrøjer og andet tøj i bedste kopivare-stil. Vi endte ved udgang 3, hvor guiden fortalte os, at her kunne vi altid finde ham, så næste gang vi, så ville han hjælpe os rundt igen, det var trods alt noget af et marked! Han kunne endda tilføje, at det var Afrikas største marked af den slags! Men om dette var en lille salgstale skal jeg dog ikke kunne sige :)

Vi tog en taxa til vores hotel hvor vi tog afsked med Mehmet, der bor på et hotel i den anden ende af byen. I aften tager vi ud og spiser og vil endnu en gang opdage lidt af denne afrikanske by det franske charmerende særpræg.

Farvel til Egypten + måske til Alanya = Hej Marokko!

Sådan kan man nemmest beskrive den sidste uge af mit liv. Først var vi nødsaget til at rejse ud af Egypten, forlade en dejlig by med gode mennesker (især Mr.Bombastic) som helt sikkert vil blive savnet. Efter ankomst til Kastrup Lufthavn fredag aften d.4/2.11, stod der en minibus klar til at køre 8 jyske gæster + 2 friske guider hjem til Billund. I Billund stod mor og Boel klar til at ta' imod, og sammen med dem fik jeg den første frikadellemad, da jeg var ankommet til de trygge, omend kolde rammer.

Inden jeg forlad Hurghada, var jeg blevet tilbudt at komme til Alanya som guide resten af vintersæsonen, hvilket passede mig fint, da det er mit ønske at komme til denne pulserende ferieby til sommer, hvor der virkelig er tempo på! Så da jeg satte mig i flyet på vej hjem til Danmark var det med en vished om resten af vintersæsonen, alt jeg manglede var besked omkring afrejse tidspunkt. Den besked skulle jeg modtage i en mail onsdag d. 9/2-11, men i stedet for et afrejsetidspunkt til Alanya, indeholdt mailen en forespørgsel om min lyst til at starte ny destination op nede i den marokkanske havneby med 800.000 indbyggere - Agadir. "Wow" var mit første udbrud. Dernæst fløj tankerne rundt i hovedet på mig; "det er da alt for stor en udfordring taget min beskedne erfaring til betragtning. " Jeg skrev derfor til Deniz, at jeg ikke var alt for hooked på idéen, men mens jeg gik og ventede på svar på pågældende mail, skrev jeg sammen med Nicole via facebook. Det var hende, der havde foreslået mig som guiden, der skulle starte ny destination op! Den pige kan et eller andet, for efter 10-15min diskussion frem og tilbage, endte det med at jeg havde sagt ja til jobbet.  Senere om torsdagen snakkede jeg så med Deniz igen, og vi kom frem til, at jeg skulle med et fly fra Kastrup Lufthavn lørdag d.12/2-11 kl.6.30 sammen med min kollega Line, der kort havde snuset til guidelivet, da hun nåede at have 2 uger med Nicole, Thomas og jeg i Egypten.

Jeg har derfor været på farten siden fredag aften kl.22.00 hvor jeg tog afsked med mor, Brian og Boel. Far kørte mig til Herning, hvor jeg hoppede på et tog til Vejle, hvor jeg skulle skifte tog mod Kastrup Lufthavn. I toget kom jeg til at sidde ved siden af en dansk mand med irakisk afstamning. Han spurgte til, hvor jeg skulle hen, og sad med store øjne, da jeg sagde, jeg skulle til Agadir i Marokko - "Det skal jeg også!" sagde han. Så helt indtil Line og jeg blev hentet af agenten udenfor lufthavnen, har vi fulgtes med Afram - en rigtig fin fyr, der skal være i Agadir i omkring 20 dage, han skulle måske købe et hotel! Helt sikkert en fyr, vi kommer til at se mere til hernede :)

Nu sidder jeg så her på mit hotelværelse i Agadir og venter på vores agent kommer og henter os, så vi kan se lidt at denne spændende by.

Alt hvad jeg ved lige nu er, at vi(Line og jeg) går en hård, intensiv, spændende og udfordrende tid i møde!

I hører fra mig! ;)

Uroligheder i Egypten

De sidste par dage har guidejobbet været en smule anderledes. Urolighederne i Cairo har spredt sig, og det har vi også kunne mærke her i Hurghada. De sidste par dage har der været et par demonstrationer af forholdsvis rolig karakter, men på en eller anden måde, virker det som om man sidder på en tikkende bombe. Ingen ved hvad der bliver det næste.
Derfor har vi de sidste par dage, Line, Thomas, Nicole og jeg, været rundt på samtlige hoteller for at informere gæsterne omkring situationen og de restriktioner der følger med i sådan en "krise-situation". Dog er vi nødt til at indordne os under de udgangsforbud der er gældende pt. i alle egyptiske byer, (15.00-08.00), hvilket gør alt vores arbejde en smule mere besværligt. Dertil skal man huske på, at vi siden starten på urolighederne har været uden internet og internt mobilnetværk.
Dog er hele perioden her forløbet uden store problemer mht gæster vs. uroligheder. Selvfølgelig vil der være forskellige reaktioner fra gæsterne, men alt i alt for størstedelen af gæsterne taget det rigtig flot!
Som situationen ser ud lige nu (02.02.11) så sender vi alle vores gæster hjem henholdsvis torsdag og fredag, dette inkluderer os selv!

Så indtil videre så bliver mit første ophold som guide for Scanway/Tyrkiet Eksperten forkortet en hel del ned. Det betyder bare, at jeg nu håber endnu mere på at komme afsted igen snarest muligt - gerne til Alanya :)

Paradise Island

Når man som guide kun har 1½ fridag i løbet af en uge, så skal man bruge de dage med omhu. I starten var jeg godt smadret pga. oplæringsprocessen, så der blev fridagene brugt på at sove ud og slappe af med en film eller lignende. 

Nu hvor jeg er kommet bedre ind i jobbet, kan jeg bruge mine fridage på ting, som kan få mig lidt væk fra rejsebranchen for en lille stund, hvilket helt sikkert er sundt. Derfor besluttede jeg forleden, at jeg ville på en af vores egne udflugter. Både så jeg kunne se hvad det var vores gæster oplevede, men også for at have en dag med fred og ro, uden gæster osv.

Dagen startede kl.8.30 da vækkeuret ringede.  Efter et hurtigt bad fik jeg pakket tasken og tog en taxa ned til havnen, hvor jeg gik ombord på båden kl.9.00. På programmet var der både snorkling og strandtur, men fordi det blæste forholdsvis meget, så lystede jeg ikke at hoppe i bølgen blå for at fryse når jeg kom op igen. Så jeg blev på båden, nød udsigten og prøvede at abstrahere fra larmen fra de mange russiske gæster. 

Når man sidder der, på en båd midt ude i det røde hav med lidt musik i ørene, går der mange tanker igennem hovedet. 

Én af de bedste var helt sikkert tanken om, at jeg for et halvt år siden ca. sad med søde tanker om netop dette, mens jeg havde travlt med at læse op til de sidste eksaminer. Derfor sad jeg for mig selv på båden og smilte lidt, og kunne næsten ikke tro at det hele var gået i opfyldelse.

Efter noget tid med snorkling tog vi videre over til Giftun øerne, hvor en del af den ene ø er delt op i to privatiserede strande, henholdsvis Paradise Island og Mahmya. 

Vi ankom til Paradise Island omkring kl.12 og blev hurtigt vist op til restauranten, hvor buffeten var klar. Efter en let omgang frokost havde jeg nu 3 timer til at nyde Egyptens varme uden nogen form for forpligtelser. Jeg benyttede derfor tiden til at få lidt sol på den spinkle drengekrop (TILTRÆNGT!)

Efter 3 timer vendte vi snuden hjemad, og jeg var hjemme i lejligheden igen omkring kl.16.

På min næste fridag tror jeg der står SPA på programmet! - Det er herligt at være guide :)

Kollegaer = familie

Når man er "udstationeret" som guide i et fremmet land, så er den eneste familie oftest kollegaerne. Her i Hurghada havde jeg fra starten 2 gode kollegaer, som allerede i lufthavnen tog imod mig, som var jeg en alm. gæst, dog med fordele! Jeg blev behandlet rigtig fint og var med Nicole rundt på diverse hoteller og fulgte med i hvordan en almindelig check-in forløb. Udover Nicole, så var Rasmus/Thomas også med i lufthavnen, og ham mødte jeg senere i lejligheden. Mens Nicole tog sig af mig den første dag da jeg ankom, så var det Thomas' ansvar at vise mig, hvordan en normal dag med hoteltræf forløb. Efter denne dag(lørdag), stod der Cairo på programmet. Også denne tur var med Thomas. Det samme var turen til Luxor nogle dage senere. Her må jeg ærlig indrømme, at jeg har mødt en fyr der virkelig kan formå at gøre sådanne ture exceptionelle! Manden er super dygtig hvad angår de historiske fortællinger. På det område må jeg sige, at Scanway har gjort et kup.

Senere er jeg blevet introduceret i alt det tekniske bag guidejobbet, alt hvad der handler om aftaler med udflugtsafdelingen, hotelflytninger, lufthavnsmanager, lokalguider osv. Her har Nicole især vist vejen med hendes eminente overblik. Hvis den pige ikke får en lederstilling i erhvervslivet, så ved jeg ikk! I samarbejde har de to dejlige mennesker virkelig gjort et godt stykke arbejde for at få mig godt i gang som guide for Scanway. Derfor er det også med vemod, at jeg lige om snart skal tage afsked med Nicole, der grundet hendes dygtige lederegenskaber, er blevet udvalgt som ny guideskoleinstruktør! I og med hun "forlader" Thomas og jeg, så har vi fået en ny guide herned. Line, fra min egen guideskole, er min nye kollega. Det er fedt og sjovt at tænke på, at for 2 måneder siden sad vi sammen på skolebænken, og nu kan vi igen følges ad. Denne gang med en drøm der er gået i opfyldelse!

Thomas, Nicole og jeg

Alt i alt kan jeg konstatere følgende: Dine kollegaer er rigtig vigtige for dig, når du er langt hjemmefra mor og far, så sæt pris på dem! Brug dem som støtte, de har med stor garanti haft samme tanker som dig selv, da de i sin tid startede deres "guide-karriere". 

Nu er jeg guide! (mere eller mindre)

Jeg har nu været i Hurghada, Egypten i en måned! Nu er det tid til at gøre op, hvad man kan nå på 30 dage i Egypten, når man er ansat som rejseleder for Scanway/Tyrkiet Eksperten.

Jeg har oplevet sure gæster, glade gæster, berusede gæster, trætte gæster, friske gæster, yderst venlige gæster, skøre taxa chauffører, russerfikserede privatchauffører, kontorfolk der udsætter ALT til i morgen - set beduiner, beduinlandsby, kameler, æsler, parfumerier, papyrusværksted, salabasterværksted, ørken, det røde hav, koralrev, fisk i alle regnbuens farver, fattigdom, storslåede hoteller, små faldefærdige og usle hoteller, kaotisk trafik, historiske monumenter, burka-klædte kvinder, stive russere, Sfinxen og nårh ja... Pyramiderne!

Starten var meget hård og anstrengende, da man hele tiden skulle være opmærksom og fokuseret. Hele tiden var man under oplæring, for næste gang var det dig selv der stod der! Så de første 10-12 dage var jeg konstant udmattet, og når de to andre fortalte, "at det her er ingenting i forhold til sommeren i Tyrkiet" hvad angår arbejdsbyrde, tænkte jeg "ÅH NEJ!" Men i takt med at jeg er kommet bedre ind i jobbet og de forskellige funktioner, har jeg haft mere overskud til at fokusere på gæsterne, som det jo i bund og grund handler om!

Men jeg må være ærlig og indrømme, at denne oplevelse og den første måned virkelig har været en øjenåbner for mig på mange måder, men mest af alt i forhold til min familie. Når man er vant til at have dem i nærheden, tænker man sjældent over, hvor meget de betyder for en. Men i når man pludselig sidder 3200km væk fra mor og far, og man har en smule modgang, er presset psykisk og fysisk og er usikker på forskellige ting, så går det op for en hvor meget ens familie betyder! Jeg både elsker og savner dem, men som sagt, så er det hele blevet meget bedre i takt med at jeg er kommet mere i jobbet, og nu ikke længere går med usikkerhed og konstant 

udmattelse.

En normal uge(med start torsdag) kunne forløbe cirka sådan her: 

Torsdag: Departure og arrival med Købehavn-flyet, efterfølgende velkomstmøder

Fredag: Departure og arrival med Billund-flyet, efterfølgende velkomstmøder

Lørdag: Hoteltræf

Søndag: Hoteltræf, og måske Cairo-udflugt

Mandag: Hoteltræf, måske anden udflugt

Tirsdag: Sandsynligvis fridag eller Luxor-udflugt

Scanway guideteam Hurghada'10/11

Onsdag: Ud med hjemrejsetider og nye hoteltræftider for næste uge eller guide på paradise-udflugt

Jo længere jeg har været, jo flere bekendtskaber dannes der også. Specielt vores ene lokalguide, Hussein, har været et super bekendtskab. En rigtig fin fyr, der hjælper os på vores transfers, men også er god til at ta hånd om en ny og lidt usikker guide. Som eksempel tog han med mig til velkomstmøde i fredags, da jeg skulle holde velkomstmøde for 25 gæster, der var ret så sure og trætte, især fordi de først fik deres værelser 3 timer efter deres ankomst til hotellet, hvilket selvfølgelig ikke er i orden.. Dog er det ikke os guider, der var skyld i dette, hvilket de dog havde lidt svært ved at forstå. Men ja, Hussein var rigtig god, så han hjalp mig lidt, da der skulle snakkes med receptionen. Efter velkomstmødet, som i øvrigt muligvis er det bedste vm jeg har holdt, spurgte Hussein, om jeg ville med ned til hans fætter på en lokal bar og se fodbold. Ellers er han også garant for en sjov bytur og en rigtig god kontaktskaber mht. damerne, deraf hans tilnavn: "Mr. Bombastic" - dog er vi blevet bekymrede om vi måske vil begynde at få klager fra de andre rejseselskaber omkring sexchikane, da han nogle gange har svært ved at holde igen ved arrival-hallen :D

Mr.Bombastic, min kollega Rasmus og mig selv

Alt i alt er jeg nu - efter 30 dage - blevet langt mere sikker og glad for mit job i det egyptiske! Og tænk engang, hvor mange kan sige, at deres arbejdsplads til tider er pyramiderne!?